Aktiviteter 

I dette afsnit

 
 

Herning Industrimesse - HI[11]

06.09.2011 kl. 09.00
09.09.2011 kl. 16.00
Kontaktperson info
LOADEMAIL[mj]DOMAIN[mch.dk ]
 

Et nyt og fælles standkoncept ser dagens lys, når Innovationsnetværket RoboCluster og Dansk Robot Netværk - DIRA udstiller på HI [11]. Oplev den nyeste robotteknologi og de mest visionære virksomheder.

Traditionen tro udstiller Innovationsnetværket RoboCluster på årets industrimesse i Herning. I samarbejde med Dansk Robot Netværk - DIRA byder Innovationsnetværket RoboCluster velkommen til et nyt og innovativt fællesområde fyldt med fremtidens robot- og automationsteknologiske løsninger. Messens besøgende inviteres på en spændende rejse gennem det innovative danske robotmiljø - lige fra videninstitutionernes banebrydende forskning og udvikling til virksomhedernes kommercielle produkter og løsninger. Oplev et rigt udsnit af state-of-the-art-robotteknologi og mød Danmarks førende videnkompentencer på området - fra såvel virksomheder som universiteter, GTS-institutter og uddannelsesinstitutioner.

Fællesstanden er inddelt med universiteternes forskning i midten og DIRA-medlemmernes kommercielle produkter i området omkring. På universitetsområdet kan du møde konsortiet bag Innovationsnetværket RoboCluster - Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Robot Netværk, Designskolen Kolding, Syddansk Universitet og Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi. Herunder finder du et par korte præsentationer af nogle af konsortiepartnernes opstillinger ved HI[11].

Aalborg Universitet

Aalborg Universitet udstiller projektet ROBOCUT. Projektets vision er en revolutionerende ny laserskæringsteknologi, ROBOCUT. Kernen i ROBOCUT-teknologien er et skærehoved: et avanceret optisk system med et specieldesignet kunstigt hologram, og kendt som diffraktivt optisk element (DOE), som omdanner en højkvalitets laserstråle til det ønskede strålemønster. Idéen er, at laserstrålens mønster udformes, så en del af strålemønsteret kan opsmelte materialet i snitfugen effektivt og andre dele af strålemønsteret danne et højt damptryk på det smeltede materiale, så det effektivt presses ud af snitfugen uden brug af assisterende skæregas. Herved skabes en laserskæreproces, der kan skære med en hidtil uset kombination af høj hastighed og god kvalitet. ROBOCUT-teknologien giver hurtigere, billigere og mere fleksibel laserskæring end både state-of-the-art CO2-laserskæringsteknologier og den fiberlaserskæringsteknologi, som i øjeblikket er ved at bliver udviklet på globalt plan.

Syddansk Universitet

Syddansk Universitet (SDU) har valgt at stille op med forskningsprojektet RoBlood, der arbejder med automatiseret blodprøvetagning. Med avanceret visionteknologi kan RoBlood på sit nuværende stadie lokalisere og analysere patienters blodårer. Evnen til at stikke og udtage blodprøven forskes der stadig på. SDU vil ligeledes vise en række nye tiltag inden for det, man kan kalde motivationsteknologier til understøttelse ved fysisk rehabilitering. Her fremviser SDU blandt andet et eksempel, hvor en specieludviklet app til iPhone, en tryksensor og en oppustelig nakkepude i samspil kan vejlede, monitorere og analysere brugerens fysiske træning af nakkemuskulaturen - noget der kan være til stor hjælp for patienter med nakkesmerter. Løsningen kan eksempelvis give brugeren besked om hvornår ens træningsmål er nået, samt om vedkommende træner med den korrekte belastning eller afviger fra sit normale træningsniveau.

20110620_guidebotDanmarks Tekniske Universitet

DTU benytter HI 2011 til at præsentere en robotløsning til fleksibel intern logistik i blandt andet virksomheder - Guidebot. Systemet består af en mobil robot samt et antal vogne, som automatisk og fleksibelt kan flytte sig rundt mellem forskellige lokationer i virksomheden. Systemets fleksibilitet og lette konfiguration opnås ved lade systemet navigere ved hjælp af sensorer - fx laserscannere og RGD-D-kameraer (Microsoft Kinect). Systemet er dermed et opgør med navigation og kørsel med eksempelvis styreledninger monteret i gulvet. Guidebot samudstilles med Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi.

Prototyper, networking og teknologisk service

På standene for Designskolen Kolding, Teknologisk Institut og Dansk Robot Netværk kan du møde flere af fremtidens intelligente robotløsninger. Blandt andet fremviser studerende fra Designskolen Kolding en række studenterprojekter, som tager udgangspunkt i, hvordan design kan være med til at forløse robotteknologiens potentialer - eksempelvis i sundhedssektoren. Hos Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi kan du møde en blanding af centrets kundeorienterede udviklingsprojekter.

Dansk Robot Netværk - DIRA benytter deres standområde som netværksområde, hvor virksomheder kan få en uformel snak om netværkets muligheder for virksomheder med interesse i innovativ udvikling af eksisterende eller nye produkter.

Du finder RoboCluster og DIRA på stand G5722

Kontaktperson
Bjarke Nielsen
Bjarke Nielsen

Daglig lederInnovationsnetværket RoboClusterT +45 2119 4797LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

 

Skriv en kommentar

 

Log ind

Glemt kodeord?
banner
banner